Nu bliver det endnu nemmere at bytte sig til en mindre bolig

SAB har besluttet at hæve antallet af personer for hvert beboelsesrum fra maksimalt en til to personer, når beboere flytter internt. Det skal gøre det nemmere for beboere, der er ramt af kontanthjælpsloftet at flytte til en billigere og derfor ofte mindre bolig. I forvejen har SAB gjort det muligt at bytte bolig internt allerede efter to år i stedet for tre år.

Begge tiltag er lempelser i forhold til almenlejelovens paragraf 69, der fastsætter reglerne for at bytte bolig og delfremleje.

Skrevet af GAB, 1/3-17