Tingbjerghjemmet
Plejehjemmets formål er at modtage pensionister, som pga. sygdom eller svagelighed ikke længere kan klare sig i egen bolig. Tingbjerg Plejehjem tilbyder pleje og omsorg hele døgnet rundt.
Denne 3-etagers afdeling med elevator blev i 2010 åbnet igen efter endt ombygning, og fremstår nu med 55 store og lyse 2-vær. Boliger med eget toilet og tekøkken.
Afdelingen ligger i dag tæt på de store grønne områder med Utterslev Mose og Fæstningskanalen. Der er gode transportmuligheder, hvor bus bl.a. 2A holder under 5 minutters gang fra Tingbjerghjemmet, og kort gang fra Tingbjerghjemmet findes desuden både supermarkeder, bibliotek og restauranter.
Tingbjerghjemmet er i dag en afdeling særdeles rig på aktiviteter:
Heriblandt har afdelingen et bankospil, som er ugens tilløbsstykke i kampen om de fine præmier, hvorefter der er kaffe og kage. De kan også godt lide en god fest, hvor beboere kan deltage også med deres pårørende, og der er på plejehjemmet tilbud om fodterapi, tandpleje, frisør, gymnastik og gudstjenester.
Adresse:
Midtfløjene 1
2700 Brønshøj
Antal lejemål:
55