Blomster gør godt

"Når jeg laver nyt, skal det være nemt at vedligeholde. Jeg er til stauder med blomster i flotte farver og bunddække. Når det bliver stort, er der ikke mere ukrudt, og man skal bare snuppe en tidsel i ny og næ," siger Mauro Diaz, gartner i Tingbjerg i Brønshøj.

>Se mere om boligafdelingerne i Tingbjerg

Rolandsgården

Rolandsgården har dejlige grønne områder og et aktivt gårdmiljø. I den ene gård er der grillpladser og naturlig afskærmning, så man kan sidde ugenert. I den anden gård er bordtennisbord og petanquebane. Baggårdene har masser af cykelparkering og mindre opholdspladser med eftermiddagssol. Alle stuelejligheder i afdelingen har små haver tilknyttet.

Desuden er der et billardlokale, som billardklubben administrerer og et cykelværksted, som alle kan bruge.

Rolandsgården har forholdsvis ny-renoverede lejligheder med nye radiatorer og vinduer.

Nærområdet byder på meget gode transportmuligheder med 3 busser lige ved døren. Frederikssundsvej er lige om hjørnet og det er en fantastisk shopping-gade med specialbutikker og dagligvarerbutikker. Desuden er der kun et stenkast til den attraktive Utterslevmose, hvor der er rig mulighed for gode gå- og løbeture.

Afdelingsbestyrelsen i Rolandsgården har siddet i mange år og er særligt velfungerende. 

Adresser:
 Løvetandsvej 1-27, 2-28
 Frederikssundsvej 208-210
 2700 Brønshøj

 Antal lejemål:
 288