KAB administrerer SAB

"Du bor i SAB, og SAB administreres af KAB. Det forvirrer mange. Forklaringen er, at SAB ikke har en selvstændig administration og derfor har bedt KAB stå for den daglige drift, udlejning osv. Det er tilfældigt, at de to navne ligner hinanden så meget," siger Lene Vennits, kundechef i KAB.

>Læs mere om KAB som SAB's administrator

Husum Vænge

Husum Vænge er opført i 1956 af Hvidt og Mølgaard Arkitekter. Afdelingen blev dog ombygget i 1997.

Afdelingen er beliggende centralt i Husum nær S-tog stationer, bus-stop og indkøbsmuligheder. Alle boliger er almene ældrevenlige boliger.

Lejlighederne varierer i størrelse mellem 53 og 70 kvadratmeter, som alle er udstyrede med brusebad, dørtelefoner og elevatorer. 

Der er et centralt vaskeri ved ejendomskontoret, hvortil der er adgang med elevator.

Parkering sker på offentlig vej eller i afmærkede båse. 

Der er intet beboerlokale, men et kommunalt dagcenter i bebyggelsen.

Boligerne anvises af Københavns Kommune.

Adresser:

 Husum Vænge 3-47, 2-48 
 Merløsevej 1A-1B 
 Smørumvej 241-245 
 2700 Brønshøj 

 Antal lejemål:
 262