KAB administrerer SAB

"Du bor i SAB, og SAB administreres af KAB. Det forvirrer mange. Forklaringen er, at SAB ikke har en selvstændig administration og derfor har bedt KAB stå for den daglige drift, udlejning osv. Det er tilfældigt, at de to navne ligner hinanden så meget," siger Lene Vennits, kundechef i KAB.

>Læs mere om KAB som SAB's administrator

Holmehusene

Holmehusene er en unik afdeling, som består af kun 11 lejemål. Afdelingen er en lille oase af rækkehuse og alle har egne små haver. Rækkehusene er trukket væk fra den befærdede Ålekistevej og her er derfor meget ro og fred. 

Lige om hjørnet finder man gode indkøbsmuligheder og på cykel er der kun 5 minutter til Vanløse centrum og de tilbud der findes der. 

Ikke langt fra Holmehusene er den store Damhus-sø og eng, som giver mulighed for mange skønne løbe-, cykle- og gåture. 

I naboafdelingen Jyllandshuse er det muligt at låne beboerlokalet, hvis der er behov for det. 

 
Adresser:

Hanstholmvej 5A-15B 
2720 Vanløse 

Antal lejemål:
11