KAB administrerer SAB

"Du bor i SAB, og SAB administreres af KAB. Det forvirrer mange. Forklaringen er, at SAB ikke har en selvstændig administration og derfor har bedt KAB stå for den daglige drift, udlejning osv. Det er tilfældigt, at de to navne ligner hinanden så meget," siger Lene Vennits, kundechef i KAB.

>Læs mere om KAB som SAB's administrator

Flexibo

Flexibo giver oplagte muligheder for at komme hinanden ved. Vi er blot 68 lejemål. Næsten alle har en lille gårdhave, der vender ud mod det fælles gangstrøg.

Det er næsten umuligt ikke at møde sine naboer, når vi kommer og går eller når vi indimellem forsøger at få bugt med ukrudtet. For vi gør meget ud af, at her er pænt og rart at være.

Har du for en stund brug for at være dig selv i et godt vejr? Så kan du i ro og mag sætte dig i din have på den anden side af huset og nyde solen med en god bog. Du kan også rode i haven, som det passer dig.

Du kan ændre indretningen af dit hus. Med en skruetrækker, lidt muskelkraft samt eventuelt hjælp fra nogle naboer, kan du flytte rundt på væggene. Dermed kan du få et nyt og andet hjem, som passer til nye behov eller ønsker.

Dine børn kan lege på legepladserne på vores fællesområder. Der er rig mulighed for at møde og lege med andre børn. Til de lidt ældre børn har vi boldbaner, som er klar til at blive brugt.

Inden for en kilometers afstand ligger hele ni supermarkeder. Så det er ikke et problem, hvis du lige inden gæsterne kommer opdager, at du har glemt at købe fløde til sovsen.

Fields ligger også tæt på, og indkøbsgaden Amagerbrogade er lige rundt om hjørnet.

Er alt dette noget for dig? Så håber vi, at det snart bliver din tur til at flytte ind i Flexibo.

Klik her og snup et kig i historien bag om Flexibo i de gamle beskrivelser fra 1979 

Adresse:          
Følfodvej 50-184 
2300 København S

 Antal lejemål:
 68