KAB administrerer SAB

"Du bor i SAB, og SAB administreres af KAB. Det forvirrer mange. Forklaringen er, at SAB ikke har en selvstændig administration og derfor har bedt KAB stå for den daglige drift, udlejning osv. Det er tilfældigt, at de to navne ligner hinanden så meget," siger Lene Vennits, kundechef i KAB.

>Læs mere om KAB som SAB's administrator

Astersrækkerne

Rækkehusene bliver opført på det gamle Grønttorv i Valby, der siden 1958 har været engros handelssted for frugt-, grønt- og blomsterhandlere. Grønttorvet forvandles netop nu til en ny, moderne bydel med spirende væksthuse, grønne omgivelser og fokus på fællesskaber. Når området er færdigudviklet, vil der være i alt 2.200 nye boliger.
Rækkehusene bliver opført som familieboliger og er placeret i to separate blokke. Imellem de to blokke er der en grøn kile, der skal sikre forbindelsen på tværs af bebyggelsen og koblingen til den øvrige del af Grønttorvet.
De bæredygtige rækkehuse er af træ med et tag beklædt med sort tagpap med indbyggede solceller og ovenlysvinduer. Rækkehusene opføres i et, to eller tre plan med have og/eller altan. Enkelte boliger bliver opført uden have eller altan. Boligerne er 88-115 m² fordelt på 3-6 værelser.

Adresse: 
Belle de Boskoop Vej 1-45
2500 Valby