Ventelisten åbner til Hafniakollegiet

For den aktive idrætsudøver og studerende er SAB’s kommende kollegie med et røgfrit miljø lige sagen. Det ligger i Valby klos op ad de bedste idrætsfaciliteter. Ventelisten er åbnet, og indflytning kan ske den 15. december.

Hafniakollegiet består af 140 ungdomsboliger, herunder syv handikapboliger. Det er godt placeret lige midt i et aktivt og attraktivt idrætsmiljø, der danner perfekte rammer for både elitesportsudøvere og idrætsaktive studerende.

Ved siden af kollegiet ligger Valby Idrætspark, der er et af Nordens største idrætsanlæg. Anlægget omfatter 28 fodboldbaner, et udendørs stadion med plads til 8-10.000 tilskuere, 4 indendørs haller, et vandkulturhus og Hafnia-Hallen. Der er tilbud til både elite- og breddeidrætten. En anden nabo er Hafnia-Hallen, som er byens nye kæmpestore indendørs idrætshal, og tæt på er Valbyparken.

Læs mere om studieboligerne, og skriv dig op via CIU

Skriv dig op til nyhedsbrev via KAB, og få sidste nyt om Hafniakollegiet

Læs mere ...


Foto: Kjaer og Richter

Ambassadører baner vejen

De kommende unge studerende på Hafniakollegiet kan søge om at blive ambassadører. Som ambassadør flytter man ind allerede den 1. december 2020 og får den første måneds husleje betalt. Til gengæld hjælper man med at spotte fejl og mangler i nybyggeriet, og man tager vel imod alle de nye medstuderende og bidrager til at skabe et godt og fælles miljø i det nye kollegie.

Læs mere om ambassadørrollen

GAB, 03-02-2020

Der er mange gode sportsfaciliteter ved Hafniakollegiet.