Jyllandshuse sparer på vandet

 

Jyllandshuse tester et  vandbesparelsesprojekt i en af boligblokkene for at nedbringe afdelingens vandforbrug.

På initiativ af driftsleder Martin Thorsson Falkenberg har Jyllandshuse tilsluttet vandbesparende pilatorer i tilknytning til håndbrusere, køkken- og håndvasksamaturer. Produktet – der koster i omegnen af 100 kr. pr stk. - er udviklet af Grohe.

 

Jyllandshuse har stort fokus på bæredygtighed og afdelingens økonomi. De har tidligere etableret skybrudsløsninger med LAR (lokal vandafledning) som sikrer vand til store plantekasse. Nu er de kommet til beboerens vandforbrug. Den tekniske løsning er suppleret med en kampagne om at spare på vandet. Kampagnen er gennemført sammen med HOFOR.

 

Resultatet af vandspareprojektet forventes at blive 2 liter vand pr. person pr. døgn. Dette lyder umiddelbart ikke af meget, men på årsbasis svarer dette til en besparelse på 40.000 liter vand – eller 6.620 kroner i årsforbrugsregnskabet for Jyllandshuses Blok A.

Initiativtager Martin Thorsson Falkenberg oplever stor interesse og samarbejdsvilje fra beboernes side. ”Det motiverer mig til nye initiativer”, siger driftslederen.

 

> Læs TV2 Lorry's artikel <

> Se TV2 Lorry's indslag <