Udgifter til håndtering af skimmelsvamp skal ned

SAB indskærper, at man som beboer i SAB har et ansvar for at passe på sin bolig. Derfor sætter SAB ind med målrettet viden om skimmelsvamp og forebyggelse af skimmelsvamp til beboerne for at sikre, at alle kan passe bedst muligt på deres boliger og undgå skimmelsvamp.

Forekomst af skimmelsvamp kan være misligholdelse

Organisationen har også besluttet, at forekomsten af skimmelsvamp fremover kan ses som misligholdelse, hvis SAB vurderer, at beboere ikke har passet behørigt på deres bolig. Det betyder, at regningen for udbedring af en bolig med skimmelsvamp i særlige tilfælde kan sendes direkte til beboeren.

Læs mere i referatet af organisationsbestyrelsesmødet den 22. november, side 20

Skrevet af GAB, 24/1-17