SAB skal sætte kursen for de næste fem år

SAB er startet en proces, der skal føre til et målsætningsprogram 2018-22. Processen forud for det endelige målsætningsprogram skal være til at følge med i, og SAB byder input velkommen.

”Vi er gået i gang med et nyt målsætningsprogram, der skal vise, hvordan vi prioriterer i SAB. Målsætningerne sætter kursen for det daglige arbejde de næste fem år. I januar 2018 vil vi præsentere et færdigt program for repræsentantskabet,” fortæller John B. Sørensen, formand for SAB.

Se målsætningsprogram 2014-18

Følg og deltag i arbejdet med nyt målsætningsprogram

”Er du beboervalgt? Så bliver du inviteret til at deltage i det konkrete arbejde. Men alle andre, der bor i SAB, skal også kunne følge med i udviklingen af det nye målsætningsprogram. Vi opfordrer jer til at byde ind med holdninger eller kommentarer. Dem vil vi forholde os aktivt til,” siger John B. Sørensen.

Se vigtige datoer for beboervalgte

Glæd dig til den 1. juni, hvor SAB kommer på Facebook. Så kan du skrive en generel kommentar, eller have en mening om organisationsbestyrelsens oplæg til nyt målsætningsprogram.

Sådan ser oplægget ud

Organisationsbestyrelsen præsenterer tre fokusområder for SAB 2018-22, som nu skal diskuteres og gøres konkrete. Derfor stiller bestyrelsen allerede nu også spørgsmål og lægger op til debat:

1. DRIFT
Fokus i SAB er på, hvordan service opleves af dig, der bor i SAB. Det er vigtigt, at den enkelte beboer føler sig godt tilpas og bliver hjulpet efter behov.

Hvordan oplever du god beboerservice?

2. BYG
SAB har boliger for alle. Ved at tage teten og bygge nyt kan SAB aktivt arbejde for, at dette både er og fortsat vil være virkelighed.

Hvordan skal SAB være en byggende boligorganisation?

3. FÆLLESSKAB
SAB er beboerdemokratisk, og det medfører både forpligtelser og muligheder for dig som beboer. SAB er optaget af at styrke den fælles forståelse og arbejde med stoltheden over at bo alment og være del af et fællesskab.

Hvordan styrker SAB fællesskabet?

Få nyhedsbrev

Tilmeld dig nyhedsbrevet, og følg udviklingen af nyt målsætningsprogram.

Tilmeld nyhedsbrev
 

Skrevet af GAB, 10/5-17