Ghettoplanen risikerer at koste 3.700 boliger

 

Brag i Politiken 19. juli 2018 - af Steffen Moril (fmd. 3B), Bjørn Petersen (fmd. AKB-kbh) og John B. Sørensen (fmd. SAB)

 

I en by, hvor der er stor mangel på billige boliger vil et flertal nu fjerne flere tusinde af de billigste.

CHRISTIANSBORGS fokus på parallelsamfund er kærkommen. Det har vi i den almene sektor sagt mange gange nu.

Men en del af konsekvenserne af Folketingets beslutninger i den sammenhæng vil vi gerne være foruden.

For hvad gør vi, hvis der pludselig forsvinder 3.700 almene betalelige boliger i København, som skrækscenariet i en prognose fra Københavns Kommune viser? Hvad vil der ske med det i forvejen overophedede københavnske boligmarked, hvor millioner på kontoen er en forudsætning for at købe en lejlighed i dag? Hvor skal de mere end 10.000 mennesker bo, når deres boliger forsvinder? Hvis 3.700 almene boliger forsvinder, eskalerer uligheden i København. Boligmarkedet er i forvejen gloende, og det bliver sværere og sværere for almindelige mennesker med almindelige indkomster at få et sted at bo.
 

Hvis 3.700 boliger pludselig forsvinder, vil det kunne mærkes direkte på køen til at få en bolig.

Allerede i dag kan man vente både år og dage på at få en almen bolig. Den ventetid bliver markant længere.

EFFEKTEN ER, at der vil være færre sosu-assistenter, pædagoger, arbejdsløse og pensionister i byen. De har nemlig ikke råd til de nye, dyre ejerlejligheder.

Til gengæld vil de veluddannede og velhaverne få mere plads. Byen vil blive endnu mere skævvredet og mere ensartet.

Hvis 3.700 almene boliger forsvinder, vil der være markant færre boliger til de hjemløse og de psykisk syge københavnere.

De vil bo på gader, bænke, på herberger og under halvtage, mens de står i de i forvejen alt for lange boligkøer.

 

Hvis 3.700 almene boliger forsvinder, er der mere end 3.700 familier, enlige, børn og ældre, som mister deres bolig.

Fakta er, at de risikerer at blive smidt helt ud af byen.

Hvor skal kommunen finde de 3.700 relativt billige boliger i København? Det bliver utroligt svært for ikke at sige umuligt.

I dag er der allerede alt for lange ventelister for de socialt udsatte, som kommunen skal finde bolig til. Hvorfor nogen skulle have interesse i at fjerne 3.700 almene boliger i København er os en gåde.

I en by, hvor der er stor mangel på boliger, som kan betales af almindelige mennesker. Vi forstår det simpelthen ikke.

Men det gør et flertal i Folketinget åbenbart. De har nemlig besluttet, at hvis et område er på ghettolisten fire år i træk, skal der laves en plan for at afvikle 60 procent af boligerne.

Kun 40 procent af de almene familieboliger må være tilbage. Resten skal fjernes: rives ned, sælges eller laves om til for eksempel ældreboliger.
Ældreboliger som kommunen i forvejen har svært ved at skaffe nok ældre til.

Samtidig har Folketinget lavet nye kriterier for, hvornår et område er en ghetto. Det betød, at der hen over natten pludselig ikke længere var to, men ni områder i København på ghettolisten.

De syv boligområder, der pludselig kom på listen, er jo ikke blevet anderledes fra den ene dag til den anden. Der bor de samme mennesker med de samme drømme, de samme håb og nogle gange udfordringer.

Hvis alle ni områder er på Folketingets liste længe nok, så skal der derfor fjernes næsten 3.700 almene boliger i Københavns Kommune. Med de konsekvenser, vi allerede har nævnt.

Det vil være katastrofalt for København. Og katastrofalt for ønsket om, at byen skal have plads til alle slags mennesker. Et budskab, som fyldte så meget under efterårets kommunalvalgkamp, hvor blandt andet overborgmester Frank Jensen var fortaler for, at der skal være 25 procent almene boliger i byen.

Byen har brug for flere og ikke færre almene boliger, som er til at betale.

I den almene sektor ved vi bedre end de fleste, at der er sociale problemer i nogle boligområder. At der er arbejdsløshed, fattigdom, utryghed osv. Og sammen med kommunen knokler vi på at løfte vores boligområder både socialt og fysisk.

Det går den rigtige vej. Og ja, det går langsomt. Men man løser altså ikke problemerne i boligområderne ved at fjerne de gode almene boliger, som byen har så hårdt brug for!

Derfor håber vi, at Folketingets flertal kommer til fornuft her i efteråret og dropper den tåbelige regel om, at der kun må være 40 procent almene familieboliger i et område, der har stået på en liste i få år.